Emotionelle Kundetyper®
Emotionelle Kundetyper® er en forskningsbaseret metode, som allerede bruges af flere hundrede virksomheder – og som gør det nemmere at arbejde systematisk med din markedsføring.
Med en tydelig afklaring af din kundetype, bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger:
- Hvilke kanaler er værd at bruge tid på?
- Hvilket visuelle udtryk skaber mest tillid?
- Hvilke ord virker mest troværdige i dine tekster?
Du får et klart grundlag, der kan sikre en mere tryg og målrettet kommunikation – både internt og eksternt.
Hvad er Emotionelle Kundetyper®?
Metoden hjælper dig med at forstå, hvad der motiverer kunderne – også når de ikke selv er bevidste om det. Du får et klart billede af, hvilken kundetype der passer bedst til din forretning – og hvordan du bedst kommunikerer med netop denne type.
Du kan godt have kunder fra flere typer, men det er afgørende, at din markedsføring er målrettet én type ad gangen. Når du gør det konsekvent, bliver din kommunikation tydeligere, mere gennemført – og du sikrer, at den hænger sammen med det, du faktisk kan levere.
Det giver både ro, retning og bedre resultater – uden at du skal ændre alt på én gang.

DEN RØDE KUNDETYPE
Opdager altid de nye produkter først. Vil rigtig gerne være med til at udvikle samfundet og synes, det er spændende at prøve nye ideer og trends.
Fart og frihed er begge vigtige parameter, når du har med de røde kundetyper at gøre, da de ofte søger stimuli.

DEN GULE KUNDETYPE
Den meget omsorgsfulde og følsomme type, der i køb og handling vil være med til at gøre verden til et bedre sted at være.
Mærker sig frem, når de træffer en beslutning, og det er vigtigt for dem, at de føler de ved hvem de handler med.

DEN BLÅ KUNDETYPE
Den effektive type, der konstant er på udkig efter genveje, så de kan optimere processer og spare tid, som i de blås verden betyder penge.
I de blås verden handler det om kontrol og om at få en masse viden, så de kan træffe rationelle beslutninger.

DEN GRØNNE KUNDETYPE
Den mest loyale kunde, du kan få. Ændrer ikke på noget, der virker og tager meget lange tilløb, når de overvejer at købe noget nyt. De skal derfor føle at de ikke har andet valg, før de køber.
Skilter ikke med deres penge. Derfor drager flere den fejltolkning, at de sikkert ingen penge har.
Hvem står bag Emotionelle Kundetyper®?
Jannie har gennem årene opbygget solid viden gennem praksis – blandt andet som ejer og leder af flere virksomheder, hvor hun har arbejdet med at omsætte teori til virkelighed.
Sanne er Ph.d. og har specialiseret sig i, hvordan følelser påvirker vores beslutninger. Hendes arbejde bygger på forskning inden for markedsføring, kommunikation, psykologi og hjerneforskning.
Tilsammen har de udviklet en metode, som bygger på mere end 3.000 cases – og som bruges i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor.
Du kan læse mere om baggrunden og forskningen bag metoden på www.kundetyper.dk – her finder du også cases, materialer og konkrete eksempler.
Uddannet og med Kundetypelicens
For at sikre en opdateret og ansvarlig rådgivning holder jeg mig løbende orienteret gennem forskningsbaseret viden og opdateringer fra Institut for Kundetyper.
Som uvildig marketingrådgiver følger jeg desuden med i, hvordan digitale platforme udvikler sig – så jeg kan tilbyde konkret og fagligt forankret sparring, der passer til din virkelighed.
Konkrete redskaber til en
mere sammenhængende markedsføring
Jeg har i samarbejde med Institut for Kundetyper udvalgt de materialer, som jeg vurderer er særligt velegnede, når du ønsker at arbejde struktureret og gennemført med din kundetype.
Jeg modtager en mindre provision, hvis du vælger at købe materialerne gennem mig – men det har ingen betydning for prisen for dig.
Grundpakken
Grundpakken giver dig et samlet overblik over din kundetype – og redskaberne til at arbejde målrettet med den. Den indeholder:
- Et dagskursus målrettet din kundetype
- En brugbar ordliste
- En farveguide, fonteguide og emojiguide til din visuelle kommunikation
Arbejdsbogen
Arbejdsbogen fungerer som en praktisk køreplan for din markedsføring. Du får:
- Trin-for-trin anvisninger til at skabe tydeligere kommunikation
- Hjælp til at undgå klassiske fejl, som skaber usikkerhed hos din kundetype
- Konkrete forslag til, hvor du bør lægge dine kræfter fremadrettet
Du kan finde både grundpakken og arbejdsbogen, der matcher din kundetype, herunder.

DEN RØDE KUNDETYPE

DEN GULE KUNDETYPE

DEN BLÅ KUNDETYPE

DEN GRØNNE KUNDETYPE
Kundetypebogen – et overskueligt opslagsværk
Bogen giver dig en grundig introduktion til de fire emotionelle kundetyper og er særligt velegnet som et opslagsværk, du kan vende tilbage til i dit daglige arbejde med markedsføring.
Den er skrevet i et klart og let tilgængeligt sprog – men med høj faglighed. Bogen giver overblik, eksempler og faglige forklaringer, du kan bruge som beslutningsgrundlag i praksis.
Mange bruger den som et supplement til arbejdsbogen eller som et første skridt, når man gerne vil forstå, hvordan man begynder at arbejde mere målrettet med kundetyper.